Bøger / faglitteratur / humor

Kannibalkogebogen : forskellige slags mennesker - samme smag : en antiracistisk og bæredygtig kogebog


Beskrivelse


"Overarmsmuskel med stegte rødbeder og citronris". Hvis du overvejer at servere menneskekød, så er her bogen med opskrifter på tilberedning og tilbehør. Satirisk kogebog til læsere med sort humor - og stærke maver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2023

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 13. jan. 2023

"Overarmsmuskel med stegte rødbeder og citronris". Hvis du overvejer at servere menneskekød, så er her bogen med opskrifter på tilberedning og tilbehør. Satirisk kogebog til læsere med sort humor - og stærke maver.

I forordet kan vi læse, at kannibalisme er en tradition, der går en million år tilbage i tiden, men som i dag ikke er så udbredt længere. Det synes forfatteren er ærgerligt, og med den eksplosivt voksende population vil det gavne planeten Jorden at reducere antallet af mennesker - for eksempel ved at genindføre kannibalismen. Efter forordet følger et par sider med et kulturhistorisk perspektiv på kannibalisme, inden vi kommer til opskrifterne på hjerne, kæbemuskel, tunge, brissel, mave, testikel osv. Hver opskrift indledes med en tekst om hovedingrediensen, fx lærer vi, at hjernen findes øverst i kraniet og vejer ca. 1400 gram. Opskrifterne afsluttes alle med ordene "hvis det er helt umuligt for dig at få fat i en ... kan du undtagelsesvis i stedet bruge ...". Illustreret med karikaturtegninger i farver.

Forfatteren til 20 sjældne og truede dyrearter - og hvordan de tilberedes er klar med endnu en kontroversiel og humoristisk kogebog. Opskrifterne på tilbehør er ganske anvendelige, hvis man ser bort fra den kvalmefrembringende kannibalisme, men bogen virker mere som et indspark i kød- og klimadebatten end en reel kogebog.

En anden satirisk kogebog med stregtegninger er Wulffmorgenthalers Far, mor og teenager laver mad.