Karantæne

Det sidste vi hørte til forf. var en novellesamling Kirstines ting ... (1992) om genfærd i alle former, og i denne nye, korte roman optræder der også et par genfærd. Til forskel fra tidl.romaner er hovedpersonen en yngre mand - unavngiven tilmed. Læseren møder ham i trøstesløst vejr på vej til en mystisk ø - en tidligere karantænestation hvor han skal indsamle materiale om jomfruenfra en sunkent skib. Han er kunsthistoriker, men kan ikke samle sig om opgaven, som i det hele taget forekommer ret tåget. Bogen rejser da også snart spørgsmålene : hvem er han, hvem har sendt ham,hvorfor? og som læser flyver man gennem bogen, som først til sidst løfter sløret for den tragedie, som ligger umiddelbart før rejsen til øen. Forud er gået historien om hans ægteskab med Eva-datter af en hovedrig forretn.mand, og om en næsten sygelig fascination af den karismatiske svigerfar, så forskellig fra hans egen far. Hans tro på sig selv som firmaets kronprins, der fårdødsstødet ved ansættelsen af enung særdeles foretagsom mand. Og er opholdet på øen i det hele taget frivilligt? Uh, spændende er den. Forf. har i forvejen en pæn læserskare; med denne fortættedeog fascinerende fortælling har hun alle chancer for at nå længere ud med elementær spænding og med psyk. beskrivelser af relationerne ml. bogens rnænd.

Read the full assessment