Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kinesisk madlavning : en lille kinesisk kogebog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2000

af

af

Jette Landberg

d. 11. dec. 2000

To journalister, en kineser og en dansker, elsker god mad. De har derfor lavet denne lille, enkle bog om kinesisk mad som den kan laves i Danmark. En indledning om det kinesiske køkken beskriver opdelingen i den stærke nordmad og den mildere sydmad. Denne forenklede opfattelse svarer meget godt til bogens sigte: Enkle opskrifter med tilgængelige råvarer. Vi får forslag til hovedretter, supper, desserter, grøntsager og salater. Alle retter er vist på farvefotos, og ingredienser, forarbejde og tilberedning er omhyggeligt beskrevet. Hver enkelt opskrift ledsages af vinforslag. Kineserne drikker lidt af hvert til maden: Øl, vin, risvin og især grøn te. Forfatterne har benyttet sig af denne frihed. De har blandt alverdens vine valgt de der passer til den specielle kinesiske smag. Vi mangler egentlig ikke kinesiske kogebøger, idet der er udkommet adskillige indenfor de sidste 15 år. En af de nyere er Simpelthen kinesisk (97/50). Den medtager flere opskrifter og har en mere uddybende indledning, men til gengæld ser den mere kedelig ud. Dette er en god, appetitvækkende introduktion til det populære køkken.