Bøger / faglitteratur til børn

Klimaændringer : er verden i fare?


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Karsten Boll

2007

Målgruppen er interesserede i samfundsforhold og klimaændringer samt opgaveskrivende elever fra 8. klasse, hvor emnet fint relaterer til "Fælles mål" for faget samfundsfag.

Fagbogen problematiserer fint synspunkter set fra flere vinkler - industriens og privatforbrugets indvirkning sammenholdt med naturens almindelige udsving. Emnet er yderst relevant med de forskelligtrettede udsagn, der kommer fra diverse eksperter. Bogen har seks hovedafsnit, som kommer omkring videnskabens resultater, konsekvenser for natur og mennesker og opfordring til at gøre noget. Der afsluttes med et afsnit om fremtiden og egen mulig indflydelse. Bagest er der et opslag med en tidslinje, et opslag med ordforklaringer samt oplysninger om kilder med yderligere information. Desuden er der et stikordsregister. Forrest er der indholdsfortegnelse. Bogen er krydret med velvalgte fotos - både s/h og farve samt relevante kort og diagrammer. På hvert enkelt opslag er der nederst faktabokse - enten med oplysninger eller opfordring til at undersøge emner. Sproget er mundret.

Et nyt klima? : drivhuseffekten - og os (95/06) trænger til en opdatering. Global opvarmning (07/10) supplerer også Global opvarmning (03/04). Ellers er det undervisningsaviser fra Gyldendal/Politiken og Klima & katastrofer (06/43) og Klodens klima (03/09), som har været debatskabende.

Velegnet materiale til undervisning og selvlæsning.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 7 (2007)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 60, nr. 7 (2007)



Informationer og udgaver