Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Kom og kig året rundt : myldrebog for tingfindere


Beskrivelse


Billedbog. Gå på opdagelse i de fire årstider og find forskellige ting i billederne. Nogle ting passer ikke sammen, så her skal fejlene findes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2009

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 12. jan. 2009

Myldrebog som kan forstås og anvendes fra ca. 2 år. Forsiden er farvestrålende og opfordrer til leg og oplevelse.

Temaet er årets gang. Hver årstid har sit eget dobbelt-opslag og illustreres i en tegning, som er i fokus. Heromkring er et bånd med forskellige ting, som barnet skal finde frem til. På sidste dobbelt-opslag er alle årstider blandet sammen. Her skal der findes fejl - fx kælker man ikke i badebukser osv. Illustrationerne er farverige, klare og glade. Selvom illustratoren er tysk, kan illustrationerne sagtens afspejle en dansk hverdag. Der er meget at se på og mange små historier i historien. Bogen er fremstillet i kraftigt karton, der kan tåle mange gennemlæsninger.

Genren er i børnebiblioteket rigtig godt repræsenteret. Denne bog udmærker sig ved at henvende sig til de aller yngste. Bogen kan sammenlignes med Guerriers Find fejlen! og Biebers Kig & snak.

Bogen er et godt bud på en myldrebog til de yngste. Den er fin og farvestrålende og opfordrer til leg og oplevelse - alene eller med mor og far.



Informationer og udgaver