Tag på arbejde med Sebastian Bune, der digter om at være i, bundet af og afhængig af sit arbejdsliv. Et arbejdsliv, han kender fra jobs i kulturlivet og som forstander på Kofoeds Skole i Aarhus. Til dem, som læser moderne dansk lyrik.
Digteren tager afsæt i sit eget arbejdsliv med ord som fx "kultur", "udsatte" og "bibliotek". Han skriver om at glemme transportudgifter i en ansøgningsformular til Slots- og Kulturstyrelsen og om at "tabe et kapitel om konflikthåndtering i udlånet / da vores yngste prikker mig på skulderen og siger / Far jeg har tisset i sengen." Her er lyriske ord om at uploade til intranet, om at skrive en afskedsansøgning og om "I fremtiden / bliver bibliotekschefer / de nye gallerister / dem der spotter talentet / og understøtter hele kulturlivet." Digteren reflekterer fx også sådan: "Jeg kigger op mod blokken / der til forveksling ligner / et sted jeg har boet engang." Her lugter det af pis, og containerne, som skulle samle skrald, er brændt af. Og her ankommer digteren for at få gadens unge og børn til at læse en historie om dem selv. En historie, som ligner digterens egen fra debutromanen Min familie.
Stærk digtsamling, som leger med ordene og fører tanken overraskende steder hen. Digtene er ikke-rimede og titelløse, og læseren skal lige have den lidt ordrablende stil under huden, men så går læsningen netop som en leg.
Om arbejdslivet findes fx også Job på Håbets Allé.