Velfortalte erindringer, hvor man kommer helt tæt på børnenes verden og deres opfattelse af besættelsestiden. For læsere interesserede i perioden.
I Erindringsglimt har Hanne Gravgaard (f. 1935) tidligere berettet om sit liv, herunder sit forhold til Johannes Sløk og tabet af deres fælles barn. I nærværende udgivelse vender hun tilbage til besættelsestiden for at berette om nogle af de oplevelser, hun har haft. Den unge Hanne opfatter tiden under besættelsen som et uhyggeligt væsen, hun benævner "Krigsspøgelset", men det var også en spændende tid med et godt sammenhold. Vi hører bl.a. om Hannes angst for bombeangreb og for at miste sine forældre, men der er også plads til erindringer om legekammerater og fødselsdage. Historien fortælles tredje person, hvor den alvidende fortæller ser tilbage på den unge udgave af sig selv.
Lidt anderledes, men generelt velskrevet erindringsbog, hvor det at Gravgaard skriver om sig selv i tredje person er med til at give historien en lyrisk dimension. De nænsomme, nærmest poetiske tidsbilleder er sat i en stemning af let melankoli og bortset fra et par kringlede sætningskonstruktioner, er den let at læse. Med korte kapitler og god typografi.
I forhold til ErindringsglimtBarn under besættelsenMin barndom i 40'erne er der overlap, dog med den forskel at situationerne uddybes noget mere. Andre bøger om emnet er fx Barn under besættelsen og Min barndom i 40'erneI forhold til Erindringsglimt er der overlap, dog med den forskel at situationerne uddybes noget mere. Andre bøger om emnet er fx og Min barndom i 40'erneI forhold til Erindringsglimt er der overlap, dog med den forskel at situationerne uddybes noget mere. Andre bøger om emnet er fx Barn under besættelsen og .