Hvis man har problemer med synet kan denne bog om øjenterapi og øjenøvelser måske hjælpe.
Bogen er oprindelig fra 1942, skrevet af engelske Aldous Huxley (1894-1963) A.H. fik som 16-årig ødelagt sin synsevne. Han blev behandlet af mange øjenspecialister, men ingen antydede at synet kunne have en mental side, og at der findes både forkerte og rigtige måder at bruge øjnene på. I New York begynder Dr. W.H. Bates i starten af 1900-tallet at undersøge, om man kan gendanne et defekt syn. Han konkluderer, at langt de fleste synsdefekter skyldes vanemæssig forkert brug af øjnene. Han opdager, at når patienten slipper sine spændinger, og de tillægger sig gode synsvaner, sker der en genoprettelse af øjets sundhed og organismens integritet. En del af bogen er en skarp kritik af datidens lægevidenskab og en mekanisk symptomlindring, ofte vha. briller eller linser. Anden del handler om Bates og hans elevers metoder. Bogen gennemgår forskellige teknikker, som faktisk er nemme at gå til. En enkel teknik er håndflademetoden, hvor man sætter hænderne for øjnene og giver øjet passiv afslapning. Den behandler også emner som skelen og nær- og langsynethed. Det sidste kapitel beskriver, at rigtig belysning er den vigtigste af alle ydre betingelser for et godt syn. Bates' metoder har bl.a. hjulpet A.H. til et næsten normalt syn.
Der er Bort med brillerne : dr. W.D. Bates' øjenterapi, 1988 (6. oplag.).
Det er absolut værdifuld og interessant læsning, og opgør med klassiske behandlingsmetoder.