Der udkommer mange mere eller mindre seriøse psykologiske selvhjælpsbøger, der lover lykke, fryd og gammen. Friedmans bog vender alt på hovedet, og guider læseren forbi lykkens fristelser til det påståede "ideal" - at være fuldstændig ulykkelig. Trods det domineres bogen af det skæve, selvransagelsens smil, og genkendelsens muntre fnis. Her er 30 nemme regler om opnå ulykke, f.eks. rådes man til at satse på alt der er galt i ens liv, at overforbruge, at stifte gæld, generel utilfredshed, mismod, klagesang og kværulanteri, at blive venneløs, at stille umulige krav til sig selv og andre, aldrig tilgive andre og slet ikke dig selv, kræve mest og give mindst, æd, nøl og smøl... Til sidst en eksamen i ulykke, selv den mest garvede Lykke-Per kan bestå. De fleste af os er jo ret ferme, når det gælder ulykke. Og selvfølgelig er bogen lidt useriøs og noget pjattet, men alvoren lurer i genkendelsen af de almene menneskelig tilstande og reaktioner. Jeg grinte, da jeg læste bogen, der er den mere ærlig end mange almindelige selvhjælpbøger, der lover grønne skove og evig fuglesang. Målgruppen er ikke de, der virkelig har brug for psykologisk selvhjælp, men alle os andre "lykkelige".