Summary: I denne rapport sættes fokus på adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder, der bærer tørklæde. Institut for Menneskerettigheder har interviewet ti veluddannede, velkvalificerede minoritetskvinder med tørklæde. Disse interviews giver blandt andet indblik i oplevelser, hvor kvinderne har følt sig diskrimineret, eller chikaneret til en jobsamtale eller på arbejdspladsen, herunder oplevelser, hvor fordomme om muslimske kvinder –ifølge kvinderne selv– var udslagsgivende for, at de ikke kom i betragtning til en given stilling.