En film med den titel vækker naturligvis undren. Men skønt handlingen på det ydre plan er sparsom, ligger der bag titlen en tankevækkende og foruroligende film om identitet og virkelighedsopfattelse.
Efter en pludselig indskydelse barberer Marc sit overskæg af. Han ønsker forandring i tilværelsen. Problemet er nu, at hverken hans kone Agnes, venner eller kollegaer bemærker noget. Alle påstår tværtimod, at han aldrig har haft overskæg. Han finder billeder af sig selv på gamle feriebilleder med overskæg, men de forsvinder på mystisk vis. Han begynder selv at tvivle og går ind på Agnes' forslag om at opsøge en psykiater. Omverdenen forsvinder for ham, han kommer i en identitetskrise, tiden og tilværelsen går i opløsning, og han må flygte ud af liv, der ikke eksisterer som før.
Synsvinklen er gennem hele filmen Marcs, og tilskueren lever med i hans oplevelse af at miste identitet, herunder flugten fra den kendte verden til en parallel virkelighed. I sin leg med identitet, realitet og hukommelse har den lighedspunkter med og ligeså stort format som Being John Malkovich og Evigt solskin i et pletfrit sind.
Det er en intens og forførende film, tæt fortalt med en dragende, foruroligende stemning, der opbygges ved at blande det hverdagsrealistiske plan med det, der måske er Marcs begyndende vanvid. Det er slet ikke en sær kunstfilm, men en dybt fascinerende film, der stiller flere spørgsmål end den giver svar omkring vores virkelighedsopfattelse.