Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Lær dyr med Kaninus : min første dyrebog


Beskrivelse


Pegebog. Her er dyr fra alle verdensdele, og sammen med Kaninus er der gode muligheder for at lære rigtig mange dyr at kende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2004

af

af

Lis Eriksen

d. 4. mar. 2004

I år 2000 blev den første bog om Kaninus udgivet på dansk, og siden er der kommet mange gode bøger med Kaninus i hovedrollen. Også denne er en god bog for de yngste billedlæsere og deres forældre. Tegningerne er som vi kender dem - tegnet i en enkel streg med kraftige sorte konturer, hvor netop den naivistiske enkelhed udtrykker mangt og meget og henvender sig på en fin og direkte måde til målgruppen. Et overskueligt dyremotiv på hver side, hvor billedteksten er det pågældende dyrs navn. For en begynderlæsende større søskende en fin udfordring til højtlæsning og et godt udgangspunkt for samvær imellem søskende. Dyrene er inddelt efter levesteder f.eks.: På bondegården, I skoven, I havet, På savannen. "Kendte" såvel som "ukendte" dyr som udgangspunkt for samtale om dyr fra alle verdensdele. Bogen er med et blødt og holdbart plasticomslag, og bogens sider er kraftigt, glittet papir. Kaninus sidder omgivet af dyr i centrum på forsidebilledet, og bagsideteksten viser frem til bogens tema og omtaler ligeledes tre andre bøger om Kaninus. Enkelt, godt og velplaceret blandt "pegebøgerne".



Informationer og udgaver