Bøger / faglitteratur

Læren af oktober : erfaringerne fra den russiske revolution


Beskrivelse


Lev Trotskij (1879-1940) stiller de fejlslagne forsøg på en arbejderrevolution i Tyskland i årene 1918-23 op over for den succesfulde Oktoberrevolution i Rusland i 1917. Hvad var den afgørende forskel i de to revolutioner?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juli 2017

af

af

Per Månson

d. 26. juli 2017

Efter den fejlslagne revolution i oktober 1923 i Tyskland mente Trotskij, der var behov for en teoretisk vurdering af den russiske for at undgå de begåede fejltagelser. For alle interesserede i den russiske revolution i almindelighed og Trotskij i særdeleshed.

Lev Trotskij var med i ledelsen af oktoberrevolutionen og var folkekommissær med ansvar for opbygningen af Den Røde Hær i Sovjetunionen. Hans forsøg på at uddrage læren af den russiske revolution bragte ham med især denne bog, i konflikt med Stalin og gruppen omkring ham. Han endte i landflygtighed og blev myrdet i Mexico i 1940 - angiveligt at sovjetiske agenter. Hans analyse påviser betydningen af at have et revolutionært parti som rygrad i revolutionen, og han gennemgår en række skelsættende begivenheder i 1917, hvor han stod på Lenins side - ofte i modstrid med Stalin og fx Kamenev.

Det er et vigtigt kildeskrift fra en af de helt centrale aktører, der endelig foreligger på dansk. Med et fyldigt noteapparat fra de danske udgivere kan den læses med bare et elementært indblik i revolutionens historie.

Lenin og Trotskij - hvad de virkelig stod for gennemgår dele af den samme udvikling (og citerer også denne bog), men her er tale om en samtidig, meget central kilde.



Informationer og udgaver