Denne bog om læringsteorier er overvejende relevant for studerende på læreruddannelsen og for pædagogiske forskere.
Bogen er en antologi, som indeholder seks artikler, skrevet af seks af verdens mest aktuelle læringsteoretikere, som alle er blevet bedt om, at præsentere deres forståelse af begrebet læring. Samlet giver de seks indlæg et indblik i et forskningsfelt i udvikling og med mange interessante forskningsresultater. Bogen har en teoretisk tilgangsvinkel til emnet og rummer derfor ikke så mange praktiske eksempler, som mange andre pædagogiske bøger. Hvilket gør bogens indhold mere svært tilgængeligt, samtidig med at det påvirker bogen sprogligt.
Læringsteori er et forskningsfelt i udvikling, og der udgives derfor mange nye, gode titler om emnet. Eksempelvis Læringens og tænkningens stil, 2006 og Relationer i skolen, 2006.
En interessant og velfunderet udgivelse om læringsteorier skrevet af nogle af verdens førende forskere indenfor området.