Freuds forsøg på en psykoanalytisk analyse af universalgeniet Leonardo da Vinci ( 1452-1519) er skrevet i 1910, og oversættes nu for første gang til dansk. Nutidens viden om Leonardos liv erikke stor, og Freud undskylder da også sit dristige forsøg med sin fascination af hans kunst. Kernen i analysen er en barndomserindring, som Leonardo har skildret, og som Freud betragter som enfantasi. Mens Leonardo endnu ligger i vuggen, flyver en grib eller glente ned til ham og støder sin hale mange gange mod hans mund. Freud tolker denne fantasi som et udtryk for Leonardoshomoseksuelle orientering, forklaret som et resultat af de første barneår i tæt følelsesmæssig kontakt med en enlig mor, en dristig påstand i betragtning af det almindelige syn på homoseksualitetsom en konstitutionelt begrundet tilstand. Et andet hovedpurtkt i bogen er en tolkning af Mona Lisas smil som en erindring om moderens dobbelttydige smil. Der kan rejses mange indvendinger modFreuds kunstner-analyse, men det erfascinerende læsning, der er rimeligt lettilgængelig, og som henvender sig til både kunst- og psykoanalytisk interesserede læsere. Bogen er forsynet med noter,enkelte sort-hvide illustrationer samt en redaktionel indledning af Peter Thielst og en stærkt kritisk efterskrift af Henrik Wivel.