Hvorfor grønlændere bosætter sig i Danmark : del 2: spørgeskemaundersøgelse
Grønlændere er danske statsborgere og har derfor de samme rettigheder i Danmark som alle andre med dansk statsborgerskab. I almindelighed bliver grønlændere ikke betragtet som en etnisk minoritet, selvom nogle oplever særlige sproglige, kulturelle og sociale udfordringer i det danske samfund på linje med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Men denne og andre undersøgelser viser, at personer med grønlandsk baggrund møder en række udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre danskere i Danmark.