Books / nonfiction / kogebøger

Lokal kærlighed : en kødbog


Description


Kødkogebog med opskrifter på indmad, klassiske retter og mere utraditionelle udskæringer. Bogens forfattere har fokus på at minimere madspild og bruger det meste fra de dyr vi spiser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. July 2012

By

By

Laura Michelsen

d. 12. July 2012

Kogebog til kødspisere med dyrevelfærdshjertet på rette sted.

Teitur Christensen og Martin Guf er indehavere af restauranten Nose2tail i Kødbyen, som udover madglæde også er udsprunget af et ønske om at gøre op med industrielt fremstillet kød og overbelastning af miljøet. Nu giver de deres madfilosofi videre i bogform, og udbreder dermed budskabet om, hvor vigtigt det er at benytte sig af lokale råvarer i madlavningen. Og ikke bare lokale men også økologiske og biodynamisk dyrkede råvarer, og dyr der har haft det godt. Opskrifterne er ordnet efter dyrets anatomi og optræder i rækkefølgen hoved og hals, bov, bryst og slag, ryg og kølle. Til slut indmad og en rodekasse med resten af dyret. Der er både klassiske kendte kødretter som nakkesteg, kylling i asparges og hjerter i flødesovs og mere specielle som marokkansk andehals og lammetestikler. De fleste af opskrifterne virker forholdsvis lette at gå til, når bare man har skaffet sig råvarerne. Foto- og farvemæssigt et meget vellykket og indbydende layout. Udtrykket er præget af det rustikke, troværdige og hippe.

Minder mig om Nikolaj Kirks kogebøger og madfilosofi og hans tv-program "Nak og æd".

Meget lækker kødkogebog helt i tråd med tidens stærke nordiske køkkentendens.