Paulas og Julians far var ungarsk jøde og overlevede Auschwitz. I USA giftede han sig med en amerikaner. Begge forældre er nu døde, men de voksne børn er på hver sin måde dybt prægede af den tungsindige far, som aldrig fortalte nogen om sine oplevelser. Julian har arvet angsten og kulden fra faderen og har lukket sig inde med 11 tv-apparater. Den lyse Paula er en talentfuld operasanger, og da hun skal på turné til Ungarn får hun sin latinamerikanske hushjælp Sola til at bo hos Julian. Sola er eneste overlevende fra en massakre på hendes landsby, så også hun kæmper med indre dæmoner. Solas omsorg får Julian langsomt til at bryde sin isolation og føle, at der er en verden omkring ham. I Ungarn opsøger Paula fortiden, og får kendskab til hvad faderen skjulte. Det er en lavmælt, stærk og poetisk skrevet roman om "tavshed, der kvæster hjertet". Den er bredt anvendelig, fordi den i sig både bærer det lyse og det mørke, og de tre forskellige stemmer fortæller på hver sin måde om ensomhed, sorg og om at bære det ubærlige. Det er også en nødvendig roman om reaktionerne på de traumer, som forældrene overlever, men som også rammer børnene. Det er den amerikanske forfatters første roman på dansk.