En novellesamling, der er udkommet i originaludgaven så tidligt som i 1971, og hvis oversættelse til dansk nu må ses i lyset af den betydelige succes, der er blevet Farven Lilla til del.Novellernes primære tema er raceproblemer i USA, det sekundære er kvindeproblemer, navnlig i forhold til mænd. Særligt indtryk gjorde en novelle om voldtægt, hvis politiske aspekter uddybes i enefterskrift. Der er et skitseagtigt præg over nogle af historierne, der iøvrigt alle rummer skarpe iagttagelser og viser en rap skrivefærdighed. De er derfor spændende at læse i forhold til detsenere forfatterskab, men kan udmærket stå alene med deres barske budskab.