En lille historisk roman om at være dreng i 50'erne, der pga. emnet vil egne sig fortrinligt til fx bibliotek-kommer-lånere, selv om satsen ikke er meget stor. Vil også tiltale de læsere, der vil genopfriske eller læse om årtiet.
Forsiden er ikke voldsomt inspirerende med sin stregtegning af en forsagt spejderdreng i korte bukser delvis bag en gul flade, der, når man har læst bogen, åbenbarer sig som flammer. Hans Theodor skulle helst være en rask dreng, så hans far melder ham til spejder, giver ham lussinger og forsøger at gøre ham hårdfør. Han forsøger at klare sig, men mobningen i skolen med ribbensmassage fra de jævnaldrende drenge og spanskrør fra lærerne gør det svært. Til sidst tager Hans Theodor konsekvensen af faderens tiltagende drikkeri og tæsk med et drabeligt træk. Sproget er fint med en gammelklog 10-årig hovedperson, der observerer og reflekterer. Tidsbilledet er omhyggeligt og troværdigt.
Finn Wilkens har tidligere udgivet trilogien Efterskoleliv og Tilflytter om at flytte til Thy. Selvom slutningen er barsk, da Hans Theodor brænder sin fulde far inde i skuret i haven, har Mandfolk samme lidt stille tone som de foregående bøger. Der findes andre romaner om 50'erne. Denne har fordelen af at være kort, så den egner sig til læsere, der ikke umiddelbart ville vælge en længere roman.
Lille roman med fint sprog om at være dreng i 50'erne. Om mobning, fædreforventninger, at være en rask dreng selv om man helst er stille og eftertænksom. Drastisk slutning.