Bøger / skønlitteratur / noveller

Manifestationer : litterære reaktioner på Valery Solanas' SCUM Manifest

Del 1 af Aëllo

Beskrivelse


Fire tekster af fire forskellige forfattere. Fælles for teksterne er, at de er en umiddelbar reaktion på læsningen af det ultrafeministiske Scum Manifest af Valerie Solanas. Her nuancerer de Solanas tilgang til feminismen. For interesserede i kultur-, litteratur- og kvindehistorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Martin Minka Jensen

d. 21. jan. 2022

Fire tekster af fire forskellige forfattere. Fælles for teksterne er, at de er en umiddelbar reaktion på læsningen af det ultrafeministiske Scum Manifest af Valerie Solanas. Her nuancerer de Solanas tilgang til feminismen. For interesserede i kultur-, litteratur- og kvindehistorie.

Bogen består af fire forskellige tekster, der er litterære reaktioner på læsningen af Valerie Solanas berømte og berygtede ultrafeministiske bog SCUM Manifest Med udgangspunkt i dette, udvikler og nuancerer de fire forfattere, tilgangen til manifestet og til dets feministiske budskab. Glenn Bechs bidrag bærer navnet "Meningen med livet er opløsning". Amalie Langballes hedder "Valerie og Andy". Ida Marie Hede har skrevet "Valley" og Liv Nimand Duvå "Min første nat med Scum". Teksterne trækker tråde fra Valerie Solanas virke som kontroversiel person, hendes mordforsøg på Andy Warhol og hendes udlægning af feminismen, op til begivenheder som mordet på Georg Floyd, Black Lives Matters, sexualitet i 2021 og nyere litterære værker.

Meget umiddelbar og blandet samling af litterære tekster. At basere teksterne på en ældre og meget radikal tekst er en interessant måde, at nuancere et budskab og sætte det i relation til forfatternes samtid. Dette lykkes, men for at få det fulde udbytte, kræver det kendskab til Solanas manifest.

En anden bog, der også sætter fokus på uligheden mellem kønnene, er Voldtægt : aspekter af en forbrydelse.



Informationer og udgaver