Bøger / faglitteratur

Mare nostrum : romerne og Middelhavet


Beskrivelse


Med udgangspunkt i forestillingen om at Romerriget frygtede havet beskrives romernes historie som søfarere, og hvorledes søfartstaktikken spillede en rolle i imperiets skabelse og udvikling.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2018

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 28. nov. 2018

Middelhavet lå i lige så høj grad inde i det romerske imperium som det omkransede det. "Mare Nostrum" fortæller historien om Romerriget, som den ser ud fra søsiden, og bogen henvender sig til interesserede, studerende og elever fra folkeskolens ældste klasser.

Tønnes Bekker-Nielsen (f. 1955) er historiker med speciale i antikken. Her kaster han sig her over romerne som søfarere. Han tager afsæt i traditionelle forestillinger om Romerriget som en nærmest vandskræk kultur, men Middelhavet bandt Rom sammen med provinserne, og spillede en rolle i de krige, hvor den romerske søkrigstaktik udvikles, og imperiet skabtes. Men bogen går videre, og vi får hele historien om den romerske søfart. Om havene, havnene, skibene, søfolkene og rejserne. Bogen er rigt illustreret og udstyret med noter, ordliste og forskellige registre.

"Mare nostrum" er en grundig bog, der kommer godt rundt om emnet. Den er en guldgrube af oplysninger. Vi får viden om den romerske søfarts udvikling og om imperiets storhed og fald. Om fiskeri og om galejer for nu at tage nogle eksempler. Samtidig giver det klare fokus på Middelhavet en anderledes centrering af fortællingen om Romerriget, og om hvordan magtforholdene omkring havet påvirkede imperiet. Sproget er lidt tørt, og der er tale om en fagbog, som primært appellerer til kredsen af særligt interesserede, studerende og historikere.

SPQR der udkom tidligere i år giver en bredere introduktion til Romerrigets historie.


Kristeligt dagblad

d. 28. dec. 2018

af

af

Carsten Bach-Nielsen

d. 28. dec. 2018


Logos

2019, nr. 1

af

af

Kai Verner Nielsen

2019, nr. 1