Bøger / faglitteratur / kogebøger

Masterclass : 70 opskrifter : god mad helt enkelt


Beskrivelse


Lette lækre retter, hvor smag og tilberedning er i fokus. Der fokuseres meget på billedsiden. Hver opskrift strækker sig over 4-6 billeder, og viser madlavningen trin for trin fra ingredienser over tilberedning til anretning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2015

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 11. feb. 2015

Upræntentiøs kogebog til dem, der vil have styr på basale retter og teknikker i køkkenet. Egner sig også til køkkenentusiasterne, der vil have pudset formen af.

Thomas Castberg er kendt som dommer på Masterchef. Her har han samlet opskrifter i den simple ende af madlavningspektret. Filosofien er god mad lavet helt enkelt. Bogen er kokkens bud på lækre retter, hvor smag og tilberedning er i fokus. Der fokuseres meget på billedsiden, og de korte opskrifter holder sig i nedre tredjedel af siderne. Hver opskrift strækker sig over 4-6 billeder, og viser madlavningen fra ingredienser over tilberedning til anretning. Der er tale om forholdsvist lette opskrifter, hvor alle kan være med. Retterne deler sig i hovedretter samt forskellige typer tilbehør og basisprodukter som fx fonder, brød og saucer. Yderligere er også et par grundteknikker forklaret.

Bogens gennemgange af processerne fungerer rigtig godt, og giver en fin fornemmelse af de forskellige stadier, og ikke kun anretningen som man oftest ser. Bogen egner sig fint som øvebog eller som en introduktionsbog. Maden er uden mormornostalgi og madsnobberi, og der er ikke tale om bestemte nationaliteter, køkkener eller skoler. Castbergs mission er at lære læseren at lave god mad, helt simpelt. Ikke andet.

I samme boldgade er Hermans aftensmad, hvor der fokuseres knap så meget på grundkøkkenet.