Bøger / faglitteratur / dagbøger

Med fup og faldskærm : Roland Olsens krigsdagbog


Beskrivelse


I dagbøgerne fortæller kriminalassisstent Roland Olsen (1903-1972) om politiets ledelses tætte samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Hvordan han sørgede for at informationer tilflød modstandsbevægelsen. I 1942 måtte han flygte til Sverige og senere England. Ved hjemkomsten oplevede han intern kritik i kriminalpolitiet, da nogle havde arbejdet for tæt sammen med tyskerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. jan. 2014

Stor interesse for bøger om 2. verdenskrig. Materiale til skoleopgave fra og med folkeskolens ældste klasser.

Hans Elfelt Bonnesen (f. 1932) har redigeret og kommenteret interessant krigsdagbog skrevet af kriminaloverbetjent Roland Holmquist Olsen (1903-1972). Og det er en historisk vigtig og meget interessant krigsdagbog HEB har taget fat på, og som nu reelt udgives for første gang. Roland H. Olsen skildrer som førstehåndsvidne, hvordan politiet og ledelsen samarbejder med tyskerne efter 9. april. Samtidig fortæller han, hvordan han og andre modstandere af dette samarbejde sørger for, at vigtige informationer når den danske modstandsbevægelse. Efter en kort biografi af hovedpersonen lader HEB ordene fra dagbogen fortælle den interessante historie, redigeret og kommenteret. I 1942 flygter Roland H. Olsen til Sverige, hvorfra han bliver kaldt til England og uddannet som faldskærmsmand. Han bliver aldrig aktiv som faldskærmsmand, men er, da han vender tilbage til Danmark 7. maj 1945, engelsk officer og medlem af general Dewings stab. Efter krigen møder RHO bl.a. modstand, da han opbygger et kartotek over landssvigere hos politiet. "Et arbejde han blev truet til at opgive".

Dagbogen er fx også med i uddrag i Mange er kaldede : nogle få udvalgte beretninger fra besættelsestiden af Flemming B. Muus fra 1966, men ikke før udgivet som her.

Tankevækkende og ellers sparsomt beskrevet emne med læsere på mange biblioteker.