Biografisk roman om forfatterens opvækst omkring Hammer Bakker, nærmere bestemt på åndssvageanstalten Vodskov i 1950'erne og 1960'erne. For læsere af historiske og biografiske romaner.
Forfatteren Lars Holmgaard Jørgensen voksede op på åndssvageanstalten Vodskov i Hammer Bakker. Hans forældre arbejdede på anstalten, og de boede i et lille hus hans far havde bygget. Dette miljø og opvæksten danner rammen for denne biografiske og autofiktive roman. Drengen Carit vokser op mellem to verdener. De normales og de åndssvages. Carit må ikke have noget med de åndssvage på anstalten at gøre, men det er netop hvad han har. Han er nysgerrig på disse mennesker, der af den ene eller den anden grund stemples af samfundet. Deres ofte triste skæbner påvirker ham. Alle disse mennesker, som sjældent vender tilbage til samfundet og deres familie, er for Carit en indgang til en anden verden. Han bliver venner med nogle af dem, men det er hårdt når det ofte går disse udstødte mennesker ilde. Romanen giver et indblik i et stykke danmarkshistorie, hvor menneskesynet var et helt andet.
Udmærket og letlæst roman. Sproget er holdt i relative korte sætninger, der kan fremstå en anelse opremsende. Det er det historiske aspekt, der trækker denne roman op, da den på fin vis ser tiden gennem en drengs perspektiv.
Huset handler ligeledes om livet ved en åndssvageanstalt.