Min far er sørøver

En, formidlingsmæssig set, usædvanlig billedbog om levevilkårene i de palæstinensiske flygtningelejre i fx Gaza-striben. Fortælleteknisk set igennem en 7-årig piges øjne. Bogen kan bruges sammen med børn fra 6 år, og til selvlæsning fra evt. 9-10 år. Den kan også bruges til dialog om den humanistiske side af sagen, men den handler fx ikke om, hvem der evt. har ret.

Billedsiden er fantastisk. Der er brugt fotos, tegninger og fx foldede papirfugle. Det er avanceret collage-teknik, der her foldes ud på en meget ekspressiv og følelsesmæssigt mobiliserende måde. Det sidste hjulpet af en pudsig og naiv tekst, der udvikler sig refleksivt, som historien skrider frem. Sofie er syv år, og hun kører med sin far i en kæmpe tankvogn fra Danmark via de finske søer, hvor hendes far røver en sø, til "Palæstina". Han er derved blevet sørøver, og han bringer vand til palæstinensere i en flygtningelejr ved at snige sig over grænsen, efter at have drukket de israelske soldater fulde. Gennem Sofie og hendes 7-årige veninde, Lamia, i landsbyen, som i virkeligheden er en flygtningelejr, hører vi om livsvilkårene, varmen og tørken. Omslag dækker for indhold.

Jeg kender ikke noget der dækker emnet for denne målgruppe, som denne.

Det er en hjerteskærende historie, med en stærk politisk undertone og en åbenlys humanistisk forargelse, over de vilkår der bydes mennesker i flygtningelejrene. Det er formidlingsmæssigt set en udfordrende bog, idet billederne og teksten kræver noget af sin "læser".

Read the full assessment