For læsere med interesse for dansk samtidshistorie og Socialdemokratiet i særdeleshed, men ikke for den almindelige biografilæser.
I dette afsluttende erindringsbind fortæller Knud Heinesen i store linjer og nøgternt, men også med strejf af tør humor og selvironi, om sin sidste tid på Christiansborg, hvor han loyalt lod sig presse til flere topposter, selv om han på flere punkter var uenig med Anker Jørgensen m.fl. Kritisk, men sobert beskriver han centrale personer i Socialdemokratiet, de opslidende, interne magtkampe og modsætningsforholdet til fagbevægelsen, og årene efter 1985 hvor han endegyldigt har forladt dansk politik til fordel for en række topposter i erhvervslivet. Heinesen er af flere blevet opfattet som teknokrat. At han er en dygtig, dreven og pragmatisk politiker fremgår af denne erindringsbog. Der er i udpræget grad tale om partipolitiske og erhvervspolitiske erindringer. Vi hører lidt om, hvordan Heinesen undertiden kobler af med stenalderarkæologi, men ellers er der yderst få svinkeærinder til privatlivet.
Heinesen fortsætter i denne bog, hvor han slap i Min krønike : 1932-1979, 2006, og hans politiske erindringer hører til blandt de væsentlige.
En kritisk og sober erindringsbog af en betydningsfuld dansk politiker, der giver et spændende indblik i dansk politik og erhvervsliv.