Books / nonfiction / kogebøger

Mine bedste ingredienser


Description


En samling af 100 opskrifter som fokuserer på 16 nøgleingredienser, primære fødevarer som fisk, ost, nødder, bælgfrugter og korn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2009

By

By

Conni Boll Christensen

d. 19. May 2009

Australske Skye Gyngell er én af Englands p.t. hotteste kokke, og hun roses i høje toner også herhjemme for sin kompromisløse tilgang til anvendelsen af årstidens råvarer. Sidste år udkom hendes succesrige og prisbelønnede Et år i mit køkken på dansk og her kommer en to'er, som vil glæde både hendes fans og andre, der gerne tager udgangspunkt i sæsonbestemte råvarer og ikke først og fremmest tænker på slankemad og mindst mulig tid i køkkenet.

Skye Gyngell arbejder lige udenfor London på Petersham Nurseries, som er en kombination af planteskole, interiørbutik og frokostcafé, se evt. www.petershamnurseries.com. I nærværende kogebog tager hun udgangspunkt i sine foretrukne produkter, som er asparges, kirsebær, fisk og skaldyr, olivenolie, bladgrønt, citrusfrugter, bælgfrugter og korn, tomater, nødder, eddiker, hvidløg, vildt, æbler, ost, honning og chokolade. Hver ingrediens har et afsnit med opskrifter, som er lækre og lidt rustikke salater, småretter, hovedretter, desserter og drikke. Alt kan nok ikke købes i nærmeste brugs men måske i en netbutik nær dig.

Bogens opsætning er fuldstændig identisk med Et år i mit køkken. Danske Camilla Plum har Fuglebjerggaard og Isabella Smith Hesede Hovedgaard og Aarstiderne tre gårde, hvor de samme principper om "Fra jord til bord/butik/kunde" hyldes.

Indbydende kogebog for tålmodige amatørkokke. Her er årstidsbestemte opskrifter, hvor kokken har gummistøvlerne solidt placeret i Englands muld og ikke på storbyens stenbro.