Books / fiction for children / roman

Mirja mellem Hektor og Adrian


Description


13-årige Mirja må sørge for sig selv og sin 6-årige bror, mens hendes mor er indlagt på hospitalet. Hun har god hjælp af sine to venner Hektor og Adrian.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2003

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 15. Oct. 2003

Mirja, Hektor og Adrian er tre typiske pubertetsbørn. Det ene øjeblik optræder de voksent og tager ansvar for sig selv og Mirjas 6-årige bror, mens de i andre situationer opfører sig som børn, der leger detektiver. Mirjas mor er indlagt på hospitalet, og da faderen er død, får den 13-årige pige problemer med at klare dagligdagen. Lettere bliver det ikke, da hendes polske farmor dukker op for at "hjælpe". Farmor taler kun polsk, og børnene forstår kun svensk. Mirja føler sig tiltrukket af den jævnaldrende somalisk-fødte Hektor, der er hendes barndomsven, men også af den ældre og mere seje Adrian. Adrian både ryger og drikker, og til stor irritation for Mirja opvarter han hendes mor. Denne kærligheds-konflikt vil de fleste piger i 12-14års alderen kunne sætte sig ind i, og det er nok den del af handlingen, der vil fastholde læserne. Teksten er overskueligt sat op og har superkorte kapitler, så der vil ikke være vanskeligheder med tilegnelsen. Der er tale om fjerde bind i en serie, som startede med bogen Uden for kliken, men det er absolut ikke nødvendigt at have læst de øvrige bind for at forstå dette bind. Bogen vil blive læst på linie med de øvrige bøger om Mirja og i stil med de mange andre bøger i forlagsserien Forglemmigej.