Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Modige krigere og griske orker : rollespilsleg til fest og fødselsdag


Beskrivelse


Inspiration til rollespilsleg - i skoven, på engen eller ovre i parken. Med opskrifter til hyggeligt samvær med fremstilling af udstyr såsom lette kostumer, rekvisitter og dejlig mad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2008

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 18. dec. 2008

Bog om liverollespil for børn i alderen 6-13 år. Kan selvlæses fra ca. 11 år. Velegnet til brug i forbindelse med forberedelse af rollespil til fødselsdage og fester mv. Også for voksne og for voksenafdelinger.

Denne bog er tænkt som idégrundlag for rollespilsleg for børn i alderen 6-13 år. Bogen lægger ikke så meget vægt på tekniske regler for liverollespil, men mere på at skabe en kulisse og på at fungere som praktisk håndbog. Den er opdelt i følgende hoveddele: invitationskort, dragter, våben, tilbehør, ideer til rollespilslegen og mad og drikke. Bagest litteraturliste og liste over internetadresser, samt adresser på forhandlere. Den informative tekst er særdeles velskrevet, og bogen er illustreret med en række virkelig gode og stemningsskabende fotografier af børn i rollespilsaktion og med instruktive skabeloner og tegninger til fremstilling af dragter, våben m.m.

Nærværende bog er mere tænkt som inspiration til fødselsdage, fester, lejrskoler, komsammen, o.l. og er derfor nemmere at gå til - også for den ukyndige - end de langt mere omfattende nyere bøger, der er kommet om emnet, som fx Politikens bog om rollespil, 2007 og Alt om liverollespil, 2006.

Alt i alt en god og særdeles appellerende og veltilrettelagt bog om liverollespil for aldersgruppen fra 6-13 år. Bogen er tænkt som inspirationsbog i forbindelse med rollespilsleg ved fødselsdage, fester, lejrskoler, mv. og er enkel og let at gå til. Henvender sig også til voksne arrangører af rollespilsleg.



Informationer og udgaver