Spil / computerspil

Monster energy supercross 4 : the official videogame

Beskrivelse

Spænd hjelmen og deltag i mesterskabet Monster Energy AMA Supercross 2020, som er 4. del i den populære supercross-serie. Fra 10 år.

Anmeldelser (3)

Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 12. mar. 2021

Spænd hjelmen og deltag i mesterskabet Monster Energy AMA Supercross 2020, som er 4. del i den populære supercross-serie. Fra 10 år.

Supercross er en variant af motocross, og det foregår som regel på indendørsbaner. Spillet er det officielle spil fra det årlige Monster Energy AMA Supercross. I "Career" kan man skabe sin egen crosskører, som gradvist kæmper sig op til toppen. Man kan også deltage i en enkelt event eller i et helt mesterskab. Man kan kreere sine egne baner og dele dem med andre spillere online, og der er også en træningssektion. Multiplayer op til 12 spillere. Dette års udgivelse indeholder som noget nyt et "Skill Tree", hvor optjente point bruges til at forbedre fx manøvrering og bremseevne. Der er godt 100 crosskørere, 11 stadions og 17 baner at vælge imellem.

Der er rigtig mange muligheder i spillet, så der er noget for enhver smag. Grafikken er flot og detaljeret, og stemningen virker meget ægte. Spillet har en ret stejl indlæringskurve. Det starter med en kort tutorial, og derudover findes 4 korte videointroduktioner. Spillet er primært for fans af motorcykelløb, men vil også tiltale spillere med en generel interesse for racerspil. PEGI: 3 samt ikon for køb i spillet.

Spillet er det 4. spil i serien, og det er af samme gode kvalitet som seriens øvrige titler. Producenten Milestone har også udgivet andre spil med motorcykelsport bl.a. Ride 4MXGP 2019MotoGP 19 (Playstation 4), MXGP 2019 (Playstation 4) og MotoGP 19 (Playstation 4)Spillet er det 4. spil i serien, og det er af samme gode kvalitet som seriens øvrige titler. Producenten Milestone har også udgivet andre spil med motorcykelsport bl.a. Ride 4 (Playstation 4), (Playstation 4) og MotoGP 19 (Playstation 4)Spillet er det 4. spil i serien, og det er af samme gode kvalitet som seriens øvrige titler. Producenten Milestone har også udgivet andre spil med motorcykelsport bl.a. Ride 4 (Playstation 4), MXGP 2019 (Playstation 4) og (Playstation 4).

Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 12. mar. 2021

Så er italienske Milestone klar med årets opdatering i deres Monster Energy AMA Supercross-serie, der i dette års udgave inkluderer hele 2020-sæsonen med alle ryttere, baner og to klasser. Fra 10 år.

Hele 2020-sæsonen, inkl. 17 mudrede baner og mere end 100 ryttere fra de officielle hold, er tilgængelige i spilet, der også byder på en lang karrieremode, en åben multiplayer sandkasse (baseret på amerikanske Maine) og et helt overflødighedshorn af spilmuligheder, såsom en ret velfungerende bane designer. Spillet har de to store supercross klasser (450SX og 250SX) og 11 stadions - fra Anaheim's Angel Stadion til San Diego's PETCO Park. Man kan spille enkelte løb eller en karriere, hvor man tjener point og langsomt gør sin rytter bedre.

Spillet disker ikke op med meget nyt i forhold til sidste års udgave. Det er opdateret til 2020-sæsonen og der er kommet et nyt åbent multiplayerområde, men ellers er spillet stort set identisk med sidste udgave, inklusiv problemerne med kontrollen og fysikken, der kræver tilvænning. Karrieredelen bliver hurtig ensformig og kræver alt for mange løb, før man belønnes. Grafisk er spillet noget under den standard, som man forventer på en ny generation af konsoller. På engelsk. PEGI 3.

Spillet er som snydt ud af næsen på sin forgænger Monster energy supercross 3 (Playstation 4) og selvom udviklerne fra Milestone er eksperter i motorcykelspil, savnes nytænkning.

Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 12. mar. 2021

Har du en lille Eli Tomac eller Chase Sexton i maven? Så får du nu chancen for at prøve kræfter med hele 2020 feltet af 450XS og 250Xs supercross ryttere i dette års udgave af Monster Energy AMA Supercross. Fra 10 år.