Bøger / skønlitteratur / roman

Mord og mennesker i Danmarks farligste by : Skeletter i skabet, Guds hånd, Rigtige venner


Beskrivelse


3 spændingsromaner der som gennemgående figur har Bodil, som er krokone på Fremmelev Kro og som er udstyret med en skarp hjerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2014

af

af

Per Månson

d. 4. apr. 2014

For læsere af gammeldags krimier, hvor hyggen er en del af opklaringen.

Oldenburg er mest kendt som vin og spiritusskribent, men i 2009 udgav han to krimier fra den østsjællandske by Vemmelev. Dem følger han op med tre nye i et bind og et yderligere bind er planlagt til udgivelse i år. I centrum står den gæve og snu krokone Bodil og Pedersen fra Rejseholdet. I den første bliver en kvindelig journalist, der vil lave en reportage fra byen, myrdet, da hun kommer for tæt på byens kriminelle overklasse. Den anden er et jalousidrama, mens den sidste er et opgør mellem to tidligere venner. Oldenburg skriver udmærket, og historierne har lokalkolorit og charme, men vi er meget langt fra den moderne nordiske krimi. Nok har bøgerne drama, men det meste kan læses med sund fornuft over et par kolde bajere.

Som snu privatopdager er Bodil i familie med Miss Marple, men ellers er Oldenburg på linie med fx Maria Lang og ældre danske krimiforfattere som Else Fischer.

Udmærket underholdning til læsere, for hvem hyggen er vigtigere end dramaet.