Palme-mordet er omgærdet af mystik og løse ender, og der vil stadig være mange interesserede læsere til mordgåden selvom det efterhånden er 24 år siden, Palme blev skudt ned.
Forfatteren Paul Smith er journalist og cand.mag. i historie og har tidligere gjort sig bemærket både som spindoktor for Jacob Haugaard og med flere romaner hvoraf en er en dokumentarisk roman om mordet på Oluf Palme Opklaringen af et meget omtalt mord, 2006. Forfatteren har beskæftiget sig med Palme-mordet i mange år, og i nærværende bog leverer han en velunderbygget dokumentation og afklaring af, hvad der egentlig skete, hvem morderen var, og en skarp kritik af det svenske politis opklaringsarbejde. Forfatteren har i forbindelse med bogen fået hjælp at den nuværende leder af svensk politis Palme-gruppe bl.a. med flere af bogens fotos.
Der er flere bøger om Palme-mordet dog hovedsageligt på svensk. Til dansk oversættelse kan nævnes Jan Bondeson: : Blodspor i sneen, 2006.
En spændende dokumentarisk analyse af mordet på Oluf Palme og svensk politis mangelfulde opklaringsarbejde.