"Mutant fra den venezuelanske producer Arca, der tidligere i år medvirkede på islandske Björks glimrende skilsmissealbum Vulnicura, er vildt forvirrende og mildt dystopisk. Kompositionerne er opklippede, splintrede og skurrende med konstante opbremsninger og retningsskift ... For det meste bundet sammen af en rytmisk programmering, der tilbyder et anker i det stormfulde hav ... Det lyder lidt som det musikalske svar på ' the deep net' - den mørklagte del af internettet, som man ikke kan google sig frem til, hvor kriminalitet, handel med stoffer og tabuiseret sex florerer. Men i mine ører modsvares det af den introverte følsomhed, der ligger som en blødende rød tråd gennem de 20 numre".