Debatbog om "de nye gamle", der i stort antal strømmer ud af arbejdsmarkedet i disse år. Om den sproglige og værdimæssige aldersdiskrimination og om lønarbejdets værdimæssige magtfaktor. For alle mennesker, der interesserer sig for samfundsudviklingen og ikke mindst for den måde, vi taler om den på.
Sociolog Johannes Andersen blev provokeret af at få bogens titel stillet som spørgsmål på en bænk i en lufthavn. Provokationen fik ham i gang med refleksionen og analysen af, hvordan vi omtaler de mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet og som i manges optik bereder sig på den lange vej og ventetid til døden. Hvordan definerer det at være aktiv på arbejdsmarkedet et menneskes værdi, viden og livskraft, og hvorfor er det ikke begrebet "virke" i fællesskabet, vi i højere grad taler om? Bogen kommer derfor også til at handle om arbejdsbegrebet, demokrati, definition af generationer, frivillighed og meget andet.
Der inddrages en del teoretikere, men bogen er letlæst. JA bruger sin egen personlige baggrund for analyser og betragtninger og skriver humoristisk og med ironisk distance til problemstillingen. Det bliver aldrig en trist og sur klagesang, men en tempofyldt, energisk og humoristisk opsang og opfordring til eftertanke hos os alle - unge såvel som gamle, økonomer såvel som beslutningstagere.
Der findes en del titler om emnet fx: Den tredje karriereFarvel arbejde - goddag frihedOvergange, Farvel arbejde - goddag frihed og Overgange, men de har ikke samme lethed og brod som denneDer findes en del titler om emnet fx: Den tredje karriere, og Overgange, men de har ikke samme lethed og brod som denneDer findes en del titler om emnet fx: Den tredje karriere, Farvel arbejde - goddag frihed og , men de har ikke samme lethed og brod som denne.