Books / nonfiction / sygehistorier

Når alt forandres : ramt af psykisk sygdom


Description


Ærlig beretning om hvordan livet forandres, når psykisk sygdom rammer. For læsere af danske sygehistorier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. May 2023

By

By

Hamide Kara

d. 12. May 2023

Ærlig beretning om hvordan livet forandres, når psykisk sygdom rammer. For læsere af danske sygehistorier.

Forfatter Camilla Kimmie Plytsgaard Kirk skriver om sit liv på godt og ondt, og at hun aldrig ville have været sit sygdomsforløb foruden. Igennem sygdomsforløbet har det været en drøm at skrive en bog, for at berette om livets svære stunder og hvordan det er at have sygdom helt tæt inde på livet. Med overskrifter som "Mine forældres skilsmisse", "Min 2. indlæggelse", "Et fuck til min spiseforstyrrelse", "PTSD'en tager over" mv. skriver Kirk om opvæksten i Taastrup, forældrene, gymnastiktræningen og de internationale konkurrencer, mobningen i folkeskolen og drømmen om at læse farmaci på universitetet. Parallelt berettes om hvordan OCD, cutting, spiseforstyrrelse, angst, skizofreni mv. tog til i hendes sind. Særligt fremhæves en situation i svømmehallen, hvor den 2 år yngre lillebror på 5 år holder hendes hoved nede under vandet. "...jeg husker den dag som skelsættende for mig, fordi det var her min sygdom slår sine rødder og tager form." Sidst i bogen skriver Kirk refleksioner om livets glæder på trods af de 29 indlæggelser over 13 år, og hvordan hun formåede "at se lyset for enden af tunellen".

Med et nutidigt og nærværende sprog indvier forfatteren læseren fint i sit sygeforløb, kampen for overlevelse og anstrengte forhold til psykiatrien.

En tilsvarende titel er: Hvor flygter man hen når man vil væk fra sig selv?.