Books / fiction for children

Nana fra Slyngelskoven


Description


Billedbog. Nana er ude og samle bær med sin tante Dora, da en uvelkommen jæger pludselig kommer til Slyngelskoven for at fange Nanas dyrevenner. Vil det mon lykkes Nana og hendes venner én gang for alle at skræmme jægeren væk?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2017

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 16. Feb. 2017

Nana fra Slyngelskoven er bedste venner med skovens dyr og vil gøre alt for at beskytte dem fra jægeren. Historien vil vække glæde hos dyre- og eventyrglade piger fra 4-6 år.

Nana bor sammen med sin tante Dora, tre (rare) slyngler og en masse søde dyr i Slyngelskoven - et sted, der slet ikke er så farligt, som det lyder. En dag beslutter Nana og Tante Dora sig for at gå ud i skoven for at samle bær, men i skoven forskrækkes de af en jæger, der er kommet for at fange skovens dyr. Heldigvis står Nanas venner, de rare slyngler, klar til at smide jægeren ud. Han bliver imidlertid ved med at komme tilbage, hver gang med mere udspekulerede fangstredskaber - vil det mon lykkes Nana og hendes venner én gang for alle at skræmme jægeren væk?.

Sød og enkel historie, skrevet i et lettilgængeligt sprog, og med de mange gentagelser, som vi kender fra de klassiske eventyr. Illustrationerne er muntre og farverige, med et lidt nostalgisk look og mange små detaljer. Historien er en anelse ensformig, men budskabet om at samarbejde og være gode mod hinanden er tiltalende, og de nuttede dyr vil give anledning til mange "nååårh'er" og "åhhh'er".

En anden pige, der forstår at passe godt på skovens dyr og planter er Josefine, som du kan møde i Josefine jordbærfe - en solstrålehistorieJosefine Jordbærfe - jordbærkonkurrencen og Josefine Jordbærfe - jordbærkonkurrencenEn anden pige, der forstår at passe godt på skovens dyr og planter er Josefine, som du kan møde i Josefine jordbærfe - en solstrålehistorie og .