"Eratos Have" er titlen på et af de første digte i Jan Thielke's debutsamling, og samtidig rummer det flere af bogens gennemgående motiver: Dels referencen til en religiøs og mytologiskforestillingsverden, dels det skrifttematiske i form af henvisningen til Erato - selve lyrikkens muse. Samlingens 22 tekster er komponeret i syv afsnit, som både henviser til Bibelensskabelsesberetning og til selve skriften og de sorte bogstavers tilsynekomst på det hvide papir. Det er dog langt fra en paradisisk uskyldstilstand eller en pastoral naturidyl, der gennemtrængerdisse barske digte om natur, eros og død. Et syndefald, en gennemgribende spaltning har fundet sted, ('adspredt/ og udpeget og/ skilt'), og er trængt ind i alle menneskelige relationer, både iforhold til naturen, der -med tydelig affinitet til Sophus Claussens berømte 'lmperia'-digt- er både gavmild og grusom og i forhold til det erotiske, der skildres som et magtforhold, rummende bådehengivelsens og fortabelsens muligheder isig. JTs digte gør indtryk i kraft af den intense søgen efter er personligt udtryk kombineret med en omfattende traditionsbevidsthed. Omkostningen erimidlertid, at læseren let mister orienteringen, fordi det sproglige og betydningsmæssige udtryk er fortættet til det yderste, og der skal mange gennemlæsninger til før digtene giver dereshemmeligheder fra sig.