Til læsere af klassisk dansk lyrik. KS skriver på en gang en tilgængelig og åben og alligevel sofistikeret digtning med afsæt i landbokulturen og den natur, han altid har været tæt på.
KS (f. 1928) er nestoren i dansk "rural poetry" af høj kvalitet. Han formår også denne gang at lave reflekterende og sansenære digte med afsæt i klare billeder og skabe kontakt med den natur, han befinder sig i: "Regnen skriver blindskrift på min hovedbund/men hovedbunden er ikke læsende og/mine fingre kan ikke fornemme skriften/kun glatte den ud(...)". I andre digte vendes perspektivet om fra det personligt sansede, så naturen bliver den aktive kraft: "Et landskab lægger sig til rette for mine fødder/selvsikkert/breder det sine farver ud/(..)Det er sådan at jeg mærker/at landskabet ser på mig/føler at dets blik opsluger mig(..)". KS formulerer poetisk sikkert det almengyldige i det allermindste, så det virker: "(..)Jeg tror på/at græsrødderne er i bevægelse/(..)og ser/grønne partisaner/dukke op som selvmordspatruljer/i rosenbedet(..)". Kun ophobningen af virkemidler i et par medtagne lidt malplacerede lejlighedsdigte får helhedsindtrykket til at ryste lidt.
KS har skrevet et væld af digte og senest erindringsbogen Kun slutningen mangler, og han kan lignes med Blicher, Aakjær, Thøger Larsen og Frank Jæger, når denne var bedst.
KS formår i sit 81. år usvækket at skrive minutiøst sansende og registrerende digte, der forener naturen med det personlige og det eksistentielle.