Kollektivt selvmord

Genudgivelse af finsk galgenhumoristisk roman om det tillokkende selvmord. For denne som andre humoristiske romaner gælder, at den falder til jorden, hvis ikke forfatter og læser er indstillet på samme frekvens. Med kulørte løkker på sort baggrund udsender romanen de rette signaler, og modtagerne er således læsere af sort humor.

En gruppe livstrætte finner drager under stort postyr rundt i Europa i en luksusbus for sammen at søge døden. Projektet mislykkes stort set, for samværet med ligesindede giver ikke alene plads til livsglæde, men også til optimisme og sågar kærlighed. Arto Paasilinna (f. 1942) er en af Finlands mest læste forfattere og hans skrivestil satirisk. Det er ikke en bog, jeg har moret mig synderligt over; de groteske og absurde optrin forekommer forudsigelige og de forskellige selvmordskandidater karikerede. Andre gemytter end mit vil muligvis tage bogen og dens særegne humor til sig, men jeg må melde hus forbi.

Romanen udkom første gang på dansk i 1996 under samme titel og oversat af Päivi og Bent Sieburg. Den nye oversættelse af Birgita Bonde Hansen virker mere frisk og mere læsevenlig. Paasilinna er repræsenteret på dansk med yderligere 3 titler, og som humorist bevæger han sig i samme farvand som fx finske Mikael Niemi og engelske Magnus Mills.

Nyoversat udgave af finsk galgenhumoristisk roman. Om man skal udskifte den gamle udgave, må afhænge af erfaringerne med den og af, om man har læsere til lidt langtrukken og forudsigelig finsk humor.

Læs hele vurderingen

Lidt langtrukken og altmodisch virker den finske humorist og forfatter Arto Paasilinnas første bog på dansk. Med indledningsordene "Melankoli, vemod og bundløs apati..." er der ellers lagt op til en gang grovkornet sort humor, som vi forventer det fra de kanter. Ideen er da også god nok. En forening af livstrætte finner drager rundt i Europa for at søge døden sammen. Forsøget mislykkes flere gange, og efterhånden som tiden går, giver samværet med ligesindede lige så stille livsglæden mulighed for at vinde indpas. At stille tingene på hovedet giver anledning til mange absurde og groteske optrin. Paasilinna rammer også rigtigt i sin satire over det finske (og vores) samfunds materialisme og kulde, men som helhed er begge dele så forudsigelige, at det hverken kommer til at sprudle eller smerte. Paasilinna er oversat til mange sprog og har angiveligt opnået stor udbredelse bl.a. i Frankrig, hvor Le Monde er citeret for at kalde ham "Finlands Woody Allen". Omslaget ejer personernes tristhed, men savner humoren.

Læs hele vurderingen