Bøger / faglitteratur

Naturpynt dit hjem : gå på opdagelse i naturen året rundt, tag det bedste med hjem og lav de skønneste kreationer


Beskrivelse


Ved at følge årets gang præsenteres måder at bruge ting fra naturen i både traditionelle og nytænkte dekorationer. Om indsamling, tørring, opsætning og sammensætning af naturmaterialerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2016

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 18. feb. 2016

Smukt illustreret og let tilgængelig bog om, hvordan man skaber dekorationer af blomster og alskens andre naturmaterialer året rundt. Et must for dem, der nyder at skabe blomsterdekorationer, og som måske mangler nye ideer og inspiration.

Debutbog fra blomsterbinder og kreativ stylist Renate Rosenmeier. Ved at følge årets gang præsenteres en mangfoldighed af måder, hvorpå man kan bruge ting fra naturen i både traditionelle og nytænkte dekorationer. Bagerst i bogen findes et afsnit om love og regler for, hvordan man gebærder sig, når man vil plukke og klippe af den offentlige natur.

Layoutet er lækkert, og der er kælet for detaljerne med fx små vignetter, der passer til hver af de fire årstider. Stilen er rå romantik, og de smukke fotos er i sig selv en oplevelse. Fremgangsmåderne er udførligt beskrevet, så alle kan være med her. Bogen er tydeligvis skrevet med stor kærlighed til naturen og i forlængelse heraf krydret med små personlige beretninger om forfatterens mange ture i naturen på jagt efter materialer til dekorationer.

Kan sammenlignes med idebogen Magiske månederBlomster i vaser og skåle af Helle Schjønning samt flere af Claus Dalbys blomsterbøger eksempelvis Blomster i vaser og skåle. Kærligheden til og samspillet med naturen leder tankerne hen på bøger forfattet af Bonderøvens hustru, Theresa Maria Jessing, som også gerne fletter personlige betragtninger ind mellem sine opskrifter og idéerKan sammenlignes med idebogen Magiske måneder af Helle Schjønning samt flere af Claus Dalbys blomsterbøger eksempelvis . Kærligheden til og samspillet med naturen leder tankerne hen på bøger forfattet af Bonderøvens hustru, Theresa Maria Jessing, som også gerne fletter personlige betragtninger ind mellem sine opskrifter og idéer.