Heiberg, der med held debuterede med rejsenovellesamlingen Sand i 99 prøver nu kræfter med romanformen. Handlingen er for så vidt ikke så opsigtsvækkende: Vi følger en håndfuld studerende fyre og piger i København i foråret 2001 omkring tre hovedpersoner, fortælleren Nikolaj og vennen Kasper, der bor i lejlighed sammen med veninden Anne. Drengene lever livet med piger, drukture, playstationspil og studierne - i nævnte rækkefølge. De kommer til de rigtige fester med de rigtige mennesker og deltager med en tilpas småkynisk distance. Handlingen følger to spor; dels Nikolajs eget liv og kærlighedshistorie, og dels gruppens skiftende held med den "seriøse" voksentilværelse, der kulminerer, da den lurende katastrofe indtræffer: Den flippede Anne, som ikke kan kontrollere sig selv, når hun drikker, begår selvmord efter en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Bogen er let og dialogrig og ganske sikker i beskrivelsen af tidens selveksponerende hedonisme, samtidig med at den fordomsfrit fanger problemerne med at etablere ægte følelsesmæssige relationer. Mindre konsistent er den i sproget, og historien er lidt forudsigelig. Men romanen bør ramme sit fortrinsvis yngre voksne publikum helt ned til 15-16 år godt med sin tone, sprog og tematik.