Seks korte noveller, som alle handler om samfundets udstødte, som kommer til ære og værdighed. Simple, ikke udfoldede fortællinger om randfigurer, tjenestefolk fra det midtjyske, som ved skæbnens tilsnigelse finder lykken, og bliver til noget i samfundet. Her er vagabonden, her er medhjælperen, her er eneboeren, her er kvinden som overtager rollen som kvinden i huset, da konen er dødssyg, og her er manden som tager sig af en stakkel, som ikke kan klare sig selv. Mørkbjerg tager spændende emner op, men formår ikke at give dem liv, i disse korte og skitseagtige noveller, hvor heller ikke personerne får liv, og hvor miljøerne kun antydes. Sproget er noget altmodisch, helt ude af takt med nutiden og hverdagen, og novellerne formår ikke at fange læseren, som efterlades med en fornemmelse af undren. Hvad vil forfatteren, hvad er hans budskab, og hvad mener han med sine noveller.