Bøger / faglitteratur / biografier

Og dagen rinder : et opdateret portræt af billedhuggeren Anders Bundgaard


Beskrivelse


Den danske billedhugger Anders Bundgaards (1864-1937) liv og værker, beskrevet i kronologisk orden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2016

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 25. okt. 2016

Ny og betydelig udvidet udgave af forfatterens bog Det er dejligt at leve fra 2014 om billedhuggeren Anders Bundgaard. For interesserede i dansk kunsthistorie og billedhuggerkunst.

Lars Rigborg, der er ansat ved Rebildcentret og guide i Thingbæk Kalkminer, udgav i 2014 en bog om billedhuggeren Anders Bundgaard. Reaktionerne på den bog, som nu er udsolgt, har givet Rigborg så mange nye oplysninger om kunstneren, at han har besluttet at lave denne nye udgave. Anders Bundgaard, 1864-1937, var i sin tid en meget berømt billedhugger, hvis store udsmykninger man kan møde på fx Københavns Rådhus og Christiansborg. Bundgaards måske mest berømte arbejde er Gefionspringvandet i København og Cimbrertyren på Vesterbro i Ålborg. En række af Bundgaards gipsmodeller udstilles i dag i Thingbæk Kalkminer, der ligger ved foden af Rebild Bakker.

Bogen kan tjene som en introduktion til billedhuggeren Anders Bundgaards liv og kunstneriske arbejde, og det er godt, at Lars Rigborg har taget det initiativ. Bundgaards værker fortjener dog et langt bedre udstyr, og i bogen sættes de heller ikke ind i en kunsthistorisk sammenhæng.

Helge Qvistorff fortæller lidt om Anders Bundgaard i sin bog, Portræt af ØrnebjergDen lille havfrue. Olav Harsløf fortæller i sin nye og rigt illustrerede bog, Den lille havfrue, om en anden samtidig billedhugger, Edvard EriksenHelge Qvistorff fortæller lidt om Anders Bundgaard i sin bog, Portræt af Ørnebjerg. Olav Harsløf fortæller i sin nye og rigt illustrerede bog, , om en anden samtidig billedhugger, Edvard Eriksen.