Forfatteren har siden 2016 drevet sit eget friplejehjem for demente, Dagmarsminde. Udover menneskesynet og værdierne bag, beskrives praksis på plejehjemmet. For såvel praktikere, planlæggere og politikere indenfor ældreområdet.
Dagmarsminde i Nordsjælland har fået megen medieomtale. Her fortælles meget konkret, hvordan de overordnede værdier udmønter sig i daglig praksis fra indflytningen på hjemmet over holdning til hjælpemidler og træning til, hvordan den terminale fase håndteres. Bogen er inddelt i tre faser af beboernes liv på hjemmet. Hvert kapitel afsluttes med beskrivelse og kritik af den praksis, som forfatteren mener, den finder sted på de traditionelle og kommunale plejehjem.
Sammenhængen mellem menneskesyn, værdier og dagligdagen er fint beskrevet i et engageret og ligefremt sprog. Det er et indlæg i debatten om, hvordan ældre på plejehjem behandles, og om det kan gøres anderledes. Forfatteren har en stolthed over det, hun har skabt. Bogen svækkes lidt af, at hun efter hvert afsnit forholder sig kritisk og lidt nedladende til det arbejde, der udføres hos hendes kolleger landet over. Budskabet ville stå stærkere uden, men bogen skal nok blive læst af alle, der efterlyser, hvordan det kan gøres bedre.
Forfatteren har tidligere skrevet Når omsorg er den bedste medicin. Den er bygget op om konkrete fortællinger om beboerne på Dagmarsminde, og indeholder mange gentagelser om værdisættet bag.