Ud fra erfaringer fra plejehjemmet Dagmarsminde argumenterer bogen for bedre omsorg for demente og for mindre brug af medicin. Henvendt til pårørende, professionelle og eventuelt politikere.
Bjerre Eiby har siden 2016 drevet plejehjemmet Dagmarsminde for en halv snes demente. Hun kritiserer behandlingen af demente som hun mener bliver dopet med medicin og fører en uværdig tilværelse. Hun viser hvordan Dagmarsmindes beboeres hverdag ud fra et anderledes syn på demens er indrettet anderledes og med et bedre resultat. Hun giver bud på hvordan disse erfaringer kan overføres på demensområdet generelt. Bogen er illustreret med farvefotoer af demente i livsbekræftende situationer.
Bogens vigtighed fremgår af at antallet af demente på 80.000 forventes at stige i de kommende år. Advarslerne mod at fortsætte den hidtil førte pleje får tyngde af erfaringerne. Metoderne har allerede været omtalt i medierne og peger på hvordan plejen af demente kan forbedres ved enkle og ikke mere resursekrævende foranstaltninger. Eibys ildsjæl mærkes i harmen over hvordan samfundet generelt behandler demente og i beskrivelsen af hvordan hun mener at have skabt de bedst mulige betingelser på sit plejehjem. Bogen er let forståelig.
Der findes en righoldig litteratur om demente, heraf nogle som opstiller alternativer til almindelig institutionsbehandling: Samspil - når livet rammes af demensMit hjerte har ikke demens, 2015, som er mere håndbogspræget og Mit hjerte har ikke demens, 2016Der findes en righoldig litteratur om demente, heraf nogle som opstiller alternativer til almindelig institutionsbehandling: Samspil - når livet rammes af demens, 2015, som er mere håndbogspræget og , 2016.