Books / fiction / samfundskritik

Opråb


Description


Noveller. Samfundskritiske og satiriske fortællinger, der maler et billede af Kina og dets brogede skare af indbyggere i brydningen mellem den traditionsbundne fortid og det moderne i det tidlige tyvende århundrede.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. May 2018

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 28. May 2018

Samfundskritiske og satiriske noveller, der maler et billede af Kina og dets indbyggere i det tidlige tyvende århundrede. For novellelæsere og Kina-interesserede.

14 noveller skrevet i perioden mellem 1918-1922 af Lu Xun (1881-1936), en af Kinas største moderne forfattere. Han gjorde litteraturen, i særlig grad novellen, til sit foretrukne våben i kampen for at oplyse og ændre tankesættet hos sine medborgere og derigennem reformere det kinesiske samfund. Således er åbningsnovellen ,"Idiotens dagbog", hvor den tilsyneladende gale fortæller ser menneskeædere overalt, et satirisk opgør med den dominerende konfucianske kultur. I andre fortællinger forsøger helt almindelige mennesker, traditionsbærere, idealister, opportunister og drukkenbolte at finde fodfæste i det foranderlige samfund.

Sofistikerede og underspillede noveller i mundret oversættelse af Peter Damgaard. De giver et glimrende indblik i det kinesiske samfund i brydningen mellem den traditionsbundne fortid og det moderne. Lu Xun har især blik for, hvordan gamle sæder og skikke støder sammen med nye idéer, og hvordan dette påvirker menneskene - især på samfundets bund. Fortællingerne vækker også mindelser om de store russiske fortællere, især Gogol.

Et udvalg af Lu Xuns noveller er tidligere udkommet i mindre sprogsikre oversættelser, fx Kinesiske historierDengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar. Det gamle og nye Kina er også omdrejningspunktet i Xingjian Gaos novellesamling Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefarEt udvalg af Lu Xuns noveller er tidligere udkommet i mindre sprogsikre oversættelser, fx Kinesiske historier. Det gamle og nye Kina er også omdrejningspunktet i Xingjian Gaos novellesamling .


Danmark Kina

Nr. 111 (2019)

By

By

Hans J. Hinrup

Nr. 111 (2019)