Books / nonfiction for children

Ordet er dit!


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. May 2000

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 23. May 2000

En meget grundig og gennemarbejdet vejledning i at formulere sig skriftligt som mundtligt, beregnet til undervisningsbrug i de ældste klasser og almen voksenuddannelse, men også anvendelig i egeninteresse uden for institutionerne. Bogen er opdelt i 3 hovedafsnit, hvor det første er direkte vejledning, det andet en beskrivelse af teksttyper og sidst et sprogleksikon med gennemgang af grammatiske og sproglige spørgsmål. I vejledningen arbejdes der ud fra de samme principper som i procesorienteret skrivning med idéfase, tankekort, sortering, indhold, skrivefase, efterbehandling, fulgt af eksempler på opgaver og brugen af oversigtsskemaer. Samme arbejdsform vises anvendt på skriftlige og mundtlige opgaver med layout og andet supplement til forskel. Her kobles projektopgaven naturligt på med en ligeledes god anvisning. Afsnittet om teksttyper sigter på egenfremstilling i forklaring og eksempler på hverdagens, avisens og litteraturens forskellige sprogformer. For eleven som for festtaleren, debattøren og amatørskribenten er bogen lidt af en guldgrube, om man giver sig tid til at læse, lytte og lære.