En introduktion til diverse teknikker, der gør den professionelle oplægsholder i stand til at gøre sin præsentation mere fængende og opmærksomhedsskabende.
De fire forfattere lever alle af bl.a. at undervise i præsentationsteknik af forskellig karakter. Bogen er bygget op, så den samlet giver svar på i alt 101 spørgsmål, som de ofte bliver stillet. Hvert kapitel indledes med at præsentere de spørgsmål, som kapitlet besvarer. Den indeholder temaer som den gode begyndelse, håndtering af spørgsmål fra tilhørerne, brugen af den gode historie, kropssprog, stemmeføring, ordvalg, brug af hjælpemidler m.m. Er illustreret med små farvetegninger.
Bogen beskriver de relevante problemstillinger i den gode præsentation og er tydeligvis skrevet af fire praktikere, der ved, hvad de taler om. Sproget er letflydende og den korte form gør den let at gå til. Derfor er det også en skam, at den grafiske tilrettelæggelse slet ikke matcher indholdet. De små tegninger har et amatøragtigt præg, og der er brugt alt for mange forskellige skriftstørrelser og -farver. Det skæmmer en ellers indholdsmæssigt udmærket bog.
Det samme forfatterteam har tidligere udgivet Præsentationer der fænger. Bind 1, hvor bind 1 indholdsmæssigt ligner. Der findes mange titler om emnet fx Præsentationsteknik, der ligeledes i kort form kommer rundt om gode råd om den fængende præsentationPræsentationer der fænger. Bind 1 : Få dit budskab igennemPræsentationsteknikDet samme forfatterteam har tidligere udgivet Præsentationer der fænger. Bind 1, hvor bind 1 indholdsmæssigt ligner. Der findes mange titler om emnet fx , der ligeledes i kort form kommer rundt om gode råd om den fængende præsentation.