Books / nonfiction / kogebøger

Ove Verner Hansens vildtkogebog


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2000

By

By

Birgit Sloth

d. 8. Nov. 2000

Med en smittende begejstring formidler forfatteren sin glæde over mad i den lidt gammeldags, traditionelle stil og for det samvær der opstår omkring måltidet. Her tænkes ikke på kalorier, for selv om vildt er magert kød bruges der rigeligt med fløde og smør, men i stedet videregives den gode smagsoplevelse og det velvære som forfatteren har oplevet. Sidste år (99/43) udkom Ove Verner Hansens fiskekogebog. I samme gode layout og ligeledes med forfatterens fine illustrationer gælder det nu opskrifter på vildtretter. Kogebogen omhandler vildt der kan købes hos vildthandleren, men alt er dog ikke lige let at få fat i. Udover opskrifter på fuglevildt og dyrevildt er der en hel del opskrifter på saucer, tilbehør og desserter, og det er blandt disse at opskrifterne bevæger sig ud over det traditionelle. Opskrifterne er samlet ind fra venner, kolleger m.m. og de indledes alle med en personlig kommentar. Bibliotekerne har mange vildtkogebøger der rummer langt flere variationer, men forfatteren har sin egen personlige, gemytlige stil.